Om sosiologi, historie og religion i Forum for historie, kultur og samfunn


Professor Ole Riis, Universitetet i Agder, holder foredrag i Forum for historie, kultur og samfunn onsdag 7. mai kl. 18.00-19.30, rom O-101 i Hulda Garborgs hus.

Riis' foredrag har tittelen "Dialogen mellem sosiologi og historie som ramme for forståelsen av religionens rolle i samfunnslivet".

Samfundet har behov for både historisk identitet og et kritisk sociologisk blik på samtiden for at vurdere fremtidens muligheder. Sociologi som fag har behov for et historisk grundlag for at analysere samfundsudviklingen og lære fra fortiden. Sociologiske forklaringer forudsætter et historisk-komparativt grundlag. Uden et historisk grundlag vil sociologi blive perspektivløs samtidsbeskrivelse. Historie som fag har behov for et sociologisk perspektiv, der kan vise blinde pletter i empirien og knytte
informationerne sammen i teoretisk meningsfulde analyser. Uden et teoretisk grundlag bliver historien empiricistisk. Et sociologisk perspektiv kan tydeliggøre de anonyme parter i fortidens samfundsliv.

I grænsefeltet mellem historie og sociologi finder vi store teorier som Marx, Weber, Braudel, Sorokin, Andersson, Elias, Rokkan, Habermas, Eisenstadt. De er kilder til inspiration, de kan tematiserersocialhistoriske processer, giver grundlag for at påpege fælles træk såvelsom det særegne ved et bestemt historisk forløb. De store teorier kan ikkeanvendes til deterministiske forklaringer.

Religion kan være et eksempel på et fælles tema. Med etreligionssociologisk perspektiv bliver historien mere opmærksom på
folkelige former for religion som afviger fra den officielle. Ved siden af den etablerede kirke og vækkelserne kan man skimte antiklerikalisme, folketro, skepsis og andre former. Samtidig kan historiske studier nuancere og korrigere religionssociologisk teori om nutidens tendenser.

Sekulariseringsteori mener, at religionen taber status i takt med samfundets modernisering. Men vi må skelne mellem religionens officielle status og dens faktiske betydning i almuens hverdagsliv. Nuancerne som historien viser, kan sætte moderne form for privatiseret religiøsitet i historisk perspektiv. Vi ser åndelig søgning i mange retninger, som bygger videre på tidligere folkelig religiøsitet.

Studiet af de historiske rødder for den moderne religiøse identitet blandt flertallet i landet fører til overvejelser om forholdet til minoriteterne - og især indvandrerne. De har også en historisk baggrund. Debatten antager ofte, at de er mere fast forankret i deres traditioner end majoriteten. En demokratisk sameksistens mellem mennesker, der er forankret i forskellige kulturelle identiteter forudsætter dels, at parterne respekterer at der er kulturelle forskelle, og dels at hvert medlem af et demokratisk samfund har en autonomi til at frigøre sig fra traditionen.

Sist oppdatert av (29.04.2008)

Skriv ut artikkel print symbol